Foto: Jørgen Bak Rasmussen / Wiegaarden
Hunde har altid været en meget stor del af mit liv! I min barndom har jeg konstant været omgivet af mindst to hunde af gangen - og i flere perioder helt op til otte stykker på een gang! Alle hundene igennem hele mit liv har være "indehunde" og en helt naturlig del af familiens hverdag. Jeg har boet sammen med flere forskellige racer igennem min barndom: Pudel, bouvier de flandres, chow chow, adskillelige pomeranians og berner sennen.
Jeg flyttede hjemmefra som 17-årig og fik med det samme min første hund "Sascha" - en lille og meget nervøs blanding imellem cocker, dansk/svensk gårdhund og et eller andet terrier... Hun var så bange for alt, at jeg måtte kontakte en adfærdsbehandler for at hjælpe hende til at få et bedre og mindre angstfyldt liv. For 25 år siden var det yderst usædvanligt at hente hjælp til sin hunds problemer. Men gudskelov, at jeg gjorde det - for efter mødet med adfærdsbehandleren, vidste jeg med sikkerhed, at arbjdet med hunde skulle være min levevej resten af mit liv!
Jeg har stadig en forkærlighed for alle racer med hver deres egenskaber og temperament! Privat har jeg i de sidste 10 - 12 år valgt at leve sammen med jagthunde. Jeg går på jagt uden jagttegn eller gevær, men udelukkende "udstyret" med mine hunde, som jeg nyder at se udføre det, der er det bedste i deres liv: At blive anvendt til det, de er sat i verden for!
Jeg er 45 år gammel og har været selvstændig med mit arbejde med hunde siden 1990. Indtil efteråret 2008 hed mit firma Adfærdscentret "Et Glad Hundeliv" - men derefter er det blevet omdøbt til et mere præcist og enkelt navn: "Irene Jarnved".
|